Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/481

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

467

sen, er hun ikke til at drive fra Guldsmedevinduerne.

— Her er den, sagde Joán og rakte Gerda Ringen.

— Hvor den er dejlig! … Og Gerda stirrede paa Brillanten, men Ringen selv holdt hun mellem sine Fingre som noget fremmed eller som om den var for tung.

— Ja, den er dejlig, sagde Fru Jespersen.

— Holder De saa meget af Ædelstene? spurgte Joán, der kun saa Gerdas Ansigt.

— Ja.

— Hvorfor?

— Aa, det har hun fra Romanerne, lo Fru Jespersen.

— Sé, Henrik, sagde hun til sin Mand, der tog Ringen og betragtede den som en glad Kender.

— Ja, den er ren i sit Spil, sagde Joán.

— Sjælden, sagde Præsten.

— Jeg har faaet den af en Ven, der nylig døde.

Og pludselig sagde han, lidt højere og som den, der forfølger en Hensigt:

— Han faldt i en Duel.


30*