48
Mademoiselle var bleg under det meget Pudder, men Joán stod oprejst midt i Baaden:
— Læg til, sagde han og gik forbi de skraalende Drenge med sine halvt tillukkede Laag.
De hujede bag dem. Mademoiselle var saa hun rystede i sine Knæ. Hun næsten løb over Torvet.
— Rakkerprins, Rakkerprins, skreg Drengene henover Torvet.
— Viens, viens, raabte Mademoiselle til Joan.
— Ham fra Øen, ham fra Øen.
— Viens, viens.
— Rakkerprins, Rakker.
— Viens, parbleu, viens, Sans-patrie, raabte Frøkenen og løb op ad Marinkas Trappe, hvor Kommandantens røde Søn svang sig op paa Gitret:
— Paa ham, paa ham — ham uden Fædreland.
Kommandantspirens Fistel lød over Pladsen:
— Paa ham, paa ham, ham uden Fædreland.
Og som var Ordet fundet og Navnet givet og Skændslen stemplet, raabte de alle skingrende op mod Joán:
