Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/77

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

63

Fader vor og du, som er i Himlen …. kan du ikke hjælpe mig, Fader vor, Fader vor …. kan du ikke hjælpe mig.

Tilsidst stod han op og han tørrede sine Taarer af. Hans Knæ gjorde ondt og han var saa træt:

— Men dem, Gud forbandede, fra dem tog han deres Fædreland.

…. Det var Skoletid nu, og han samlede sine Bøger.

— Hvor hurtigt du sov iaftes, sagde Hr. Christopulos, da Joán kom derind.

— Ja, sagde Joan og satte sig hen til Bordet.

Hr. Christopulos drejede Globen med sine slanke Hænder og han fortalte om Oceanerne, hvis Dybder ingen kendte, og om Jorden, som var fuld af Ild, og om Polerne, hvor de store Have stivnede og blev til Is.

— Og Gud skabte det alt? sagde Joán sagte.

— Ja, sagde Hr. Christopulos og saá bort over Globen: den store Gud lod alle Verdener skabes.

Joán sad lidt, mens Hr. Christopulos blev ved at tale. Saa sagde han pludselig og saá paa Grækeren: