Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

72

— Fa’er er i London, sagde Joán.

— London? sagde Josef: det er langt borte. Og lidt efter lagde han til, mens han striglede:

— Ja, Verden er stor og i Graven skal vi dog alle.

Joán sad paa Havrekassen:

— Josef, sagde han: Hvad er der med Peter?

— Der er vel, hvad der altid er, sagde Josef, og striglede videre …

— Nu er det Iwona.

— Iwona er smuk, sagde Joan.

— Ja, sagde Josef, dejlig er hun s’gu — og han førte langsomt Striglen ned ad sit eget ungarske Ben — naar man har set hende. Han striglede igen paa „Amour“s skinnende Krop til han sagde:

— Men man ka’ vel ikke fortænke et Fruentimmer i, at hun ikke holder til med saadan et Jammerskræ og saadan som Gud har mærket ham.

Joán steg ned fra Havrekassen.

— Hr. Joán rider heller aldrig mer, sagde Josef. Han havde uvilkaarligt sagt „Hr.“ Joán ved at sé hen paa hans Ansigt.