77
ingenting sagt. Han havde bare holdt sig et Øjeblik ved Dørkarmen.
Men Joán kaldte paa Josef og raabte paa Dmeter og sagde til om Baaden, paa én Gang greben af en Slags Iver efter at kunne ordne som en Voksen og faa i Stand.
— Hvor skal Du hen? sagde Ane, der kom løbende ned i Hallen.
— Vi skal til Orsówa, sagde Joán.
— Hvem — hva’ for no’en? Hva’ for? Ane saá ham selv tage sit Tøj og pludselig sagde han:
— Peter og jeg.
— Saa vil jeg med. Jeg vil med. Du faar ikke Lov at rejse alene.
— Saa ta’er jeg med, sagde hun og løb op ad Trappen, mens Joán gik ud i Gaarden. Peter stod der allerede. Han havde en skiden Pels paa, der var ombunden med et Reb. Han lignede en Savsmuldsæk, som han stod dér.
— Strømmen er stærk, Hr. Joán, sagde Josef, der ventede i Baaden.
— Pas paa, Herre, sagde Dmeter og hjalp Joán.
