5
gav ham en Fornemmelse af sig selv, en Selvfølelse bestemt udefra.
Han kendte sig selv godt og vidste, at hvad der foregik i ham i dette Øjeblik var blot det, at han indstillede sig til den Situation, han stod overfor. Han kendte sin Modtagelighed, sin uafrystelige Svaghed overfor nye Indtryk. Det var ikke Interesse, han nærede overfor det nye, snarere en Art Samfølelse med det.
De to Kvinder trykkede sig tæt mod hinanden og som om de endelig havde mærket hans Blik, vendte de sig imod ham. Han saa i samme Øjeblik, at han kendte den ene af dem .... Og han gik hen imod dem lidt forvirret over, at det Indtryk, han havde faaet, nu opløstes.
Han tog sin Hat af og bøjede sig mod den ældre Dame:
— Er det ikke Fru Mulvad?
Hun havde set ham komme og rakte ham Haanden uden at slippe den unge Pige. Blikket var lidt aandsfraværende og fjernt.
— Naa, det er Dem, der er tredie Passager, sagde hun. Jeg har hele Tiden haft en Fornemmelse af, at vi var tre her ombord.
Og hun forestillede:
