Side:Den gamle Verden.djvu/152

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

146

Graad. Hun forstod nu, hvor dyrt hun havde købt sin Frihed, nu kendte hun sin Fremtid. — Men Stannius tog det gamle Hoved mellem sine Hænder og kyssede Munden varmt og inderligt og sønligt … som han en Dag i de unge Aar herude havde kastet sig paa Knæ og kysset Jorden.