23
Følelse af Foragt op i ham. Vilde hun ham virkelig til Livs? Følte hun Had, fordi hun havde lidt Skibbrud i sit Forhold til Tilværelsen. Det var da ikke gaaet ham stort bedre — saa dér stod de lige omtrent.
De var kommet ud over de aabne Lyngmarker — saa langt Blikket naaede var der fri Horisont. Foran dem laa Himmelen endnu blegrød med store Skyformationer, der lignede vældige Bjergkæder med smalle Pas: hele den stærke norske Natur … men i Luftens Rige! Vejen blev mere og mere sandet og tung. Men den lette og løbende Vind, der pustede sin Blomsteraande i deres Ansigter, syntes næsten ikke at yde Modstand men blot at svøbe sig om dem … Den kom fra Havet og øste evig fornyet Friskhed over deres Hoveder. De gik hver for sig som gik de alene — følte kun Trang til at være sig selv og ikke lade sig bestemme udefra. Var de fremmede for hinanden, saa skulde det mærkes. Der kom noget afgørende, noget øjebliks-bestemmende over deres Holdning.
— Da vi nu engang er alene … og jeg har bedt Dem om noget, sagde Kirsten Alrø, saa vil jeg være ærlig nok til at sige Dem Sand-
