De mødtes alle tre ved Frokostbordet, der stod dækket i den lille kølige Krostue. Der var i øjeblikket ikke andre Sommergæster — den stærke Blæst, som længe havde hersket, havde forjaget de to Kommunelærere og den halvgamle, brystsyge Telefondame, der iaar i Tillid til lokkende Reklamer havde søgt til Sandby, det mest primitive Badested paa Sjælland.
Krostuen var lille og lav — men Fru Mulvad syntes om den straks, mest fordi der stod en blomstrende Fuchsia i det ene Vindue. Det mindede hende om hendes egne Stuer, og det første, hun gjorde, var at hente Vandkanden fra Bordet og vande Planten. Med sine lidt tunge Fingre løftede hun Blomsterne og kiggede ned i de rødviolette Svælg.
Kirsten Alrø kom hen og bankede hende paa Skulderen:
— Sophie, har du set Hr. Stannius idag …?
