Denne side er blevet korrekturlæst
— Tag mig med …
Kirsten Alrø kom løbende efter Stannius udenfor Kroen.
— Tag mig med … Vil De ikke nok tage mig med?
Stannius standsede og greb hendes Hænder:
— Jeg tænker paa at gaa en Tur op over Sandbjærget … det er ganske nær herved, tilføjede han.
— Jeg gaar med … uden Hat, sagde Kirsten Alrø. Sophie har lagt sig til at sove. Hun havde ondt i sit Knæ efter Frokosten, lagde sig paa Sofaen og faldt straks i Søvn. De Smerter i Knæet har hun ikke talt om i lange Tider — hun maa have overanstrængt sig paa Rejsen.
— Hun trænger vel ogsaa til Hvile og Fred … ikke blot i sit Knæ, men i sit Sind.
— Hun er lykkelig, sagde Kirsten. Hun er snart saa lykkelig som man kan blive det i denne Verden. Al min Umage har været spildt…
