Side:Den gamle Verden.djvu/91

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

85

tig Klit, der bevokset med Fyr og Gran strakte sig paatværs af Halvøen og naaede omtrent fra Fjorden til Kattegat. Den var dannet af Flyvesand, efter Sagnet i en eneste frygtelig Stormnat .... den lignede en Vold, en lang Barrikade, og den løftede sin bugtede Ryg saa uformodet i det flade Lynglandskab, at man uvilkaarlig spurgte, hvorfra den dog var kommen. Den stod der som et talende og sørgeligt Minde om Sandflugtens Dage og dog var der efterhaanden indtraadt en vis Forsoning mellem den og det øvrige Landskab. Den hørte til og man kom til at holde af den — maaske netop fordi den i sin Tid havde betydet Ødelæggelse og Gru og nu laa der saa fredelig og magelig, spraglet af Sandets stærkt farvede Urter og skærmet af gamle, kronede Fyrretræer, vredne af Blæsten.

Langs Sandbjergets Ryg løb en smal Sti, snogebugtet, i et Pur af Tjørn, Slaaen og Brombær… og den fulgte de. Udsigten var vid, med fri Horisont. Til den ene Side de brune Lyngmarker, isprængt rødviolette Farvetoner hvor Lyngen allerede blomstrede, til den anden Side frugtbare Marker indrammede af Fjordens blaa Bælte. Langtude sporedes Kattegat