Munken: de Gejstlige prises for deres gudhengivne Virksomhed. Anderledes den danske Dødedans; den holder i det hele taget ikke af at prise, og allermindst af at prise de Gejstlige; men allerede Dødens Ord til Sognepræsten synes mindre kaade og noget afdæmpede. Sognepræstens Svar er en Lovprisning, en Bøn for Menigheden og en Syndsbekendelse. Han er den eneste, der ikke ræddes for Døden. Og endelig Dødens Svar:
Du skalt nu til en hellig stad
Der skalt du euindelig vere glad
Hoss din frelsermand Iesum Christ
den du haffuer bekent for verden vist
Hvor vidt forskelligt er dette ikke fra
| 310—311 | Gack hid strax och sig icke ney |
| ieg vil gaa met och vise dig vey | |
| 370—371 | Suick stille, holdt din mund tilhobe |
| Ieg skal nu kende dig op ath mobe | |
| 412—413 | Vær nu rede, ath følge mig bort |
| du skalt icke selff vide huort | |
| 514—516 | Ieg vil dig heden til mørckit sende |
| I sorg och drøffuelse skalt du dig vende | |
| och all din Ordens glæde haffue ende. |
Det ligger da lige for at antage, at den danske Digter har staaet i et nært Forhold til Sognepræster, maaske endda selv har været dansk Sognepræst.
Paa 3 Steder (465, 652, 674) er den danske Tekst ved Bearbejdelsen bleven lokaliseret. Lokaliseringen grupperer sig om det østlige Sjælland og Skaane: Lund, København og Tune Hede.
Illustrationerne i nærværende Udgave er Reproduktioner
efter den gamle danske Dødedans, udførte af Hr. Xylograf
F. Hendriksen. At dette betydelige Arbejde har kunnet
