Side:Den gamle danske Dødedans.djvu/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst
38

det bliffuer en gang met døden ødt
[O]m fire haande døde haffuer ieg læst
[som s]crifften taler om aller mæst
[Gud] forbød Adam i Paradis
[at æd]e aff den fruct som ieg dig vis 20
[Giør d]u der emod da skalt du dø
[oc alle] som fødis i verdens ø
[Adam] brød budet foruden all nød
[Thi k]om oss offuer den Euige død
[Den] haffuer Christus skild oss ved 25
[gi]ffuit oss alle den Euige fred
[Me]n den naturlige død kunde wi ey vige
huercken gamle eller vnge, fattige oc rige
Den hellige scrifft raaber met all flid
ath her er io en stackit tid 30
Der fore lader oss for øyen staa
ath wi skulle snarlige heden gaa
Den anden død vil ieg oe om tale
och eder saa hannem for øyen male
Den død, er synden ihiel ath slaa 35
och altid mod vor begiering ath staa
Der til den gamle Adam ath døde
och met sin art leggis aldelis øde
Den død er Christne ganske nyttelig
om de ville vndgaa Dieffuelsens suig 40
Den Tredie død er visselige ond
thi han forderffuer siælen i bond
Det er, Naar synden maa selff regære
och inthet acthe om Christi lære
Naar Adam røris met ond begæring 45
saa myster Sielen all sin næring
Naar mand vil sig icke met Gudz ord lade styre
det maa man kiøbe euindelig dyre