Huor det er skicket aff første tid
at haffue der lærde mend, at gøre deris flid
Met vnge drenge i gode lærdomme
ath de kunde der aff bliffue fromme 395
Oc der optuctis i ære och dygd
dem sielff til gaffn oc euig frygd
Oc vere dem lydige i alle maade
huad deris læremestere monne dem raade
Saa lenge til de kunde duelig vere 400
selff vel ath leffue, och andre lere
Men nu haffue wi saa fundet paa
ath hellighed skulle paa klosterleffnit staa
Der met haffue wi bedragit mange
som i den mening haffue værit forlange 405
Motte ieg faa bedre aff denne siugdom
Ieg ville gaa paa min fod til Rom
Men døden vil icke staa aff til side
O Gud hielp mig aff sorg oc quide
Døden Suarer
Paa saadant skulle du haffue giffuit act 410
der du vor karsk, och i velmact
Vær nu rede, ath følge mig bort
du skalt icke selff vide huort
Døden til Tydske Ordens herre
Herre Mester aff Tydske orden
paa dig bruser ieg met min torden 415
Til gerighed oc verdens ære
haffde du altid din største begære
Nu gack met mig och ver ey seen
Dette herredom for du aldrig igen
