Spring til indhold

Side:Departementstidenden 1848.djvu/769

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Departementiden,

udgivet, redigereret og forlagt

af

Auditeur J. Liebe

Expeditionssekretær ved Etatssekretariatet og Sekretær for Præsidenten i Statsraadet

No 51.

1848

Den 24de October.

Udkast til en Grundlov
for Kongeriget Danmark og Slesvig

I.

§ 1.

Regjeringsformen i Kongeriget Danmark og Slesvig er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.

§ 2.

Den evangelisk-lutherske Kirke er, som den, hvori den overveiende Deel af Folket et befinder sig, at ansee som den danske Folkekirke og nyder, som saadan, Understøttelse af Staten.

§ 3.

Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos de anordnede Domstole.

II.

§ 4.

Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende. Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres 3/4 af de afgivne Stemmer.

§ 5.

Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige være Regent i nogen anden Stat end Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.

§ 6.

Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.