Side:Departementstidenden 1848.djvu/772

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

700

§ 22.

 Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten.
 Han erklærer Krig og slutter Fred samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet eller paadrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse.

§ 23.

 Kongen sammenkalder Rigsdagen senest til den 1ste Mandag i October Maaned hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.
 Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.

§ 24.

 Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.

§ 25.

 Kongen kan hæve Rigsdagens ordentlige Sammenkomst, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige. Sammenkomst.

§ 26.

 Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet hæves, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.

§ 27.

 Kongen er berettiget til for Rigsdagen at lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 28.

 Naar Kongen har givet sit Samtykke til en Lov, befaler han dens Bekjendtjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.

§ 29.

 Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

IV.

§ 30.

 Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. Begge fremgaae ved umiddelbare Valg af Folket.