707
VIII.
§ 88.
Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag, og bifaldes den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.
Forestaaende af Ministeriet udarbeidede Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig har hans Majestæt Kongen allernaadigst approberet til Forelæggelse for Rigsforsamlingen.
Den Tale, hvormed Hans Majestæt Kongen den 23de dennes aabnede Rigsforsamlingen er af følgende Indhold:
Danske Mænd!
Det er med Glæde og med Trøst, at jeg her, for første Gang, seer mig omringet af mit trofaste danske Folks Udvalgte.
Den Kjærlighed, Samdrægtighed og Selvopoffrelse, hvormed dette har understøttet mig og Landets hellige Sag i de tunge Dage, siden jeg besteg mine Fædres Throne, ere mig Borgen for, at en bedre Tid, med Guds Bistand, snart vil oprinde for vort lidende, ved Vold og Splid nu saa haardt prøvede Fødeland. — Under en dybtfølt Erkjendelse af det Forbigangne, skrider jeg da nu til, med folkets Udvalgte at overlægge den Forfatning, som jeg af fri Kongelig Villie har tilsagt det, og hvorved det er mit Ønske, mit Haab og min Stolthed, at maatte kunne grundfæste det gamle Danmarks Ære og Lykke.
Ved mine Ministre, hvem jeg forbeholder Udgang til Forsamlingen og Ret til der at tage Ordet, naar de finde det fornødent, lader jeg den forelægge et Udkast til en saadan Forfatningslov, og stoler trygt paa deres troe og nidkjære Medvirkning, for at en endelig Ordning af dette saa vigtige Anliggende maa kunne fuldbringes af nærværende, til dette Øiemed forsamlede Rigsforsamling.
Skulde dette imidlertid ei lykkes, da er det dog ikke min Hensigt, at sætte Forfatningen i Kraft, uden forst at forelægge den for en ny Rigsforsamling.
