93
DEN SORTE MAPPE
nok paa Deres Affærer derude fra. Forrige Termin fik De over Femten Hundrede Tusind heroppe. Hvad har De tænkt næste Gang? Og jeg har aldrig kunnet lide Deres Forretninger, de er mig noget svindsottige,"
"Vel", sagde Knock, "Fournerer De mig ikke i Terminen, er jeg færdig."
"Nej, allerede forinden", erklærede Rawen. "Meget forinden." Han rejste sig, og Knock stillede uden føleligt Held hele sin Legemsvægt op overfor Rawens elastiske lille Figur. Dette forbandede, barberede Ansigt, der saa ud, som om det var flækket af Pandeskilningen, — og begge Halvdele lige determinerede! Han lignede nu ingenlunde mere en ung Dame i Jacket og stramme Benklæder.
"Ser De", erklærede Rawen. "Sæt Dem hellere ned, Knock, for Deres mulige Nervers Skyld. Vi vedtog simpelt hen Deres Fald i Gaar. De skal likvidere med det samme, det vil sige lige straks. Ikke en af Deres Veksler gaar mere! Vi vil ikke mere. Kort sagt: Banken er færdig med Dem."
"Ja, og endnu mere", grinede Knock. "Banken er færdig samtidig med mig! De har været for langt ude. Gud og hver Bank i Staden ved, hvor godt vi hænger sammen, De har anbragt Deres Millioner i mig, hele Deres Kredit i mig. Der er sgu alligevel Værdier i mig, som De nok lader være med at ofre."
"Vi har været langt ude", Rawen havde nogle
