Side:Desertører.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

48

INTERNATIONALE —

Guld —, hen i Vindueskarmen, hvor der stod en Tallerken med afspiste Pølseskind. Han tog Skærmen af Ansigtet, stod nu op, var kæmpestor med en svær hængende Bug.

"All right," sagde han. "Vel, Hr. Kopf. De er nok, hvad vi i Amerika kalder en "handy" Mand med et Centrumsbor."

"Jeg har lavet den Kunst før," sagde Kopf.

"Der er et Selskab i Byen," begyndte Mann. "Der er kommet et engelsk Selskab her til Byen .... Har De hørt om Mr. Weeny?"

"Weeny? Ikke under det Navn."

"Navnet er ogsaa ligegyldigt. Weeny limited, kan vi kalde det, er kommet hertil i Forretningsanliggende. De behøver som sagt en Mand, der er kendt med Sagerne." Mann var i Færd med at klæde sig om og præsenterede sig nu i Silkehat, Bonjour og en stjærnebesaaet Plydses-Vest. "Ser De, Hr. Kopf, jeg kom fra Frankfurt i Gaar Nat. Der sad i Kupeen en ældre engelsk Herre og læste en Avis. Vi var alene. "Taler De Engelsk? spørger han med ét. "Yes, sir". Vel. Vi kommer i Snak, han er fremmed, jeg er kendt. Jeg fortæller, at jeg er Næringsdrivende her i Staden med Guldsager og Juveler paa Auktionsopkøb og lignende. Strax tager han et Etui op og tilbyder mig en Brillantring til Salg. "Er De en af os?" spurgte jeg. Han nikkede og gjorde det sædvanlige Zinke med to Fingre og venstre Øje.