54
INTERNATIONALE —
Det var Selskabets Londonersagfører Mr. Dear. "God Dag, Jessie." Mr. Dear rejste sig med Haanden fuld af Papirer. Weeny havde meget at ordne. Han ejede en Privatformue paa en halv Million Pund Sterling, saa' for Resten meget distingveret ud, hvidvestet og elegant i Manchetlinned og Fodtøj. Men Ansigtet inde i den sølvgraa Skægindfatning spidsede sig ud mod en Næse af tydelig Jordbærkulør. Han var imidlertid kun normal og arbejdsdygtig, naar han var beruset, og begyndte derfor altid paa Portvinen strax før Lunch.
"Naa, min Pige! Hvor vil du saa hen i Aften?"
De blev enige om Wintergarten. Mr. W. Dear, Attorney & Solicitor, London, skulde af Sted med Aftentoget. Beklagede ikke at kunne være med til den lille natlige Forretning.
"Saa gaar vi i Wintergarten. Paa Hjemvejen kan vi gøre en lille Tur ned og se, om Drengene har alt i Orden." Nu bragte en Kellner ham "Times", der var bleven ledig, og han lod sig ikke mere forstyrre. —
Klokken halv tolv gik Jessie med Millar ud ad Wintergartens Bagudgang over paa den nærliggende Friedrichstrasse-Station. Jessie havde faaet Lyst til at se den nye Mand. Og hun saa' en meget snavset skummel Person, der stank af frisk Guttaperka. Hun gik nærmere. "Hvad hedder De?"
"Pietro Kaput," sagde han. Hun lo, kunde godt
