71
BLIND PASSAGER
halede, alt hvad de tangfrynsede Slæbere kunde strække.
"Sirius" gled ud i Flodløbet, og Skruen begyndte at piske det gule fede Flodvand op i store slamfyldte Skumkager.
Langsomt passeredes de vældige Dampere, høje og sorte som Pakhusene langs Kaien. De passerede en evindelig Række af graa Panserskibe, hvis kantede Omrids viskedes ud af Drivregnen. Maager kom allerede baskende ind fra Nordøst. De gled forbi Greenwich, hvis hvide Hospital aabnede sine Fløje mod de søfarende, forbi Woolwichs hamrende Værfter. Bredderne blev fladere, skorpede af gule Lerskrænter. Forternes cementplomberede Tandsæt grinede frem fra de grønne Bastioner. Vandet blev kraftigere kruset, Themsen blev bredere, bredere. Der kom slanke, feminine Skonnerter og rundmavede Barkskibe brasende for alle Sejl. Midt i Strømmen laa Fyrskibe. Og Lodsbaadenes rødstribede Sejl føjtede rundt mellem de vuggende Bøjer og røde Vagere og søgte Forretning.
Søen gik stærkere. Land var nu kun smalle blaagraa Striber i Horisonten.
Først da viste den blinde Passager sit smilende, hørblonde Hoved paa Dækket.
Mandskabet stod den Gang og drev og spyttede ud over Rælingen. Anden Styrmand gjorde Kvalm over løbende Gods, der ikke var forsvarlig surret,
