206
Den gamle raabte med stærk Røst:
»Kulgassen! Hævn! Død og Fordærvelse over eder alle!«
I samme Øjeblik mærkede man virkelig ogsaa den ejendommelige Lugt af Kulgas, der blev stærkere og stærkere.
Dette hidrørte fra, at Klippen ved sit Fald havde aabnet for en uhyre Mængde Kulgas, som efterhaanden havde samlet sig i Skifermassen, men som havde været indespærret derinde, indtil den ovenover liggende Skiferklippe styrtede ned. Nu strømmede den farlige Luftart under et stærkt Tryk op under Rummets Hvælving.
Oldingen kendte disse Gasbeholdningers Tilstedeværelse og havde pludselig aabnet for dem for paa den Maade at gøre Luften i hele Gruben eksplosiv.
John Starr var imidlertid tilligemed nogle andre styrtet ud af Kapellet og var ilet ned til Søen. »Ud af Gruben! Skynd jer af Sted!« raabte Ingeniøren gennem Kapellets Dør, da han saa, hvilken frygtelig Fare der truede dem alle.
»Hævn! Hævn!« raabte Oldingen atter, idet han drev sin Baad længere frem paa Søen.
Harry førte ilsomt sin Brud og sine Forældre ud af Kirken.
»Af Sted! Af Sted! Ud af Minen!« hørte de paany John Starr raabe.
Det var for sent at flygte!
Den gamle Silfax var parat til at udføre sin sidste Trusel og forhindre Nellys og Harrys Ægteskab ved at begrave hele Coal-City's Befolkning under Kulværkets Ruiner.
