Side:Det sorte Indien.djvu/73

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

69

En Labyrint af Gallerier, nogle højere end de højeste Kirkehvælvinger, andre lave og snevre, nogle vandrette, andre skraatløbende, satte disse Huler i Forbindelse med hverandre.

De Piller, der bar Hvælvingerne, og de mellem Gallerierne løbende tykke Mure bestod alle af Sandsten og Skiferklippesten. Men mellem disse værdiløse Lag og stærkt sammenpressede af dem kunde herlige Kullag ses.

Disse Lag strakte sig mod Nord og Syd i en Længde af 10 (danske) Mil og fortsatte sig endog ud under Havbunden. Hvor megen Værdi hele dette Bassin repræsenterede, kunde naturligvis først efter mange vidtløftige Undersøgelser tilnærmelsesvis beregnes, men det samlede Indhold overtraf uden Tvivl langt baade Cardiffs, Wales' og Newcastles Kulforraad.

Hertil kom, at Udtømningen af denne Kulgrube sikkert vilde blive meget bekvem, fordi Naturen selv havde sørget for en Mængde Gallerier og Sidegange.

Æren for at have opdaget dette Kuldistrikt med alle dets umaadelige Rigdomme tilkom ubetinget Simon Ford. Mange Aars Ophold iden gamle Kulgrube, en sjælden Ihærdighed i at anstille Undersøgelser, en urokkelig Tro og desuden et glimrende Bjergmandsinstinkt, alt havde her forenet sig for at lade ham naa det ønskede Resultat paa det Punkt, hvor alle andres Forsøg vare mislykkede.

Hvorfor vare de Undersøgelser og Boreforsøg, som under John Starrs Ledelse uafbrudt vare blevne foretagne i de sidste Aar af Værkets Drift, netop standsede her paa selve Grænsen af den nye Mine? Man kan kun tilskrive