Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

132

DOKTOR MOREAUS Ø.


stridslysten Energi til at møde Pinslerne med — de duer ikke til at lave Mennesker af.

Derefter tog jeg en Gorilla, som jeg havde, bearbejdede den med uendelig Omhu, overvandt den ene Vanskelighed efter den anden, og frembragte mit første Menneske. Jeg arbejdede paa ham hele Ugen, Dag og Nat. Hos ham var det især Hjærnen, der maatte tages under Behandling; meget maatte tilføjes, meget forandres. Da jeg var færdig med ham, og han laa indsvøbt i Bandager. bunden og ubevægelig foran mig, forekom han mig at være et ganske godt Eksemplar af Negertypen. Først da jeg var sikker paa, at han vilde overleve det, forlod jeg ham; da jeg kom ind i Værelset igen, fandt jeg Montgomery omtrent i samme Tilstand, som De nu er. Han havde hørt nogle af Skrigene, efterhaanden som Væsenet blev til et Menneske, Skrig ligesom dem, der foruroligede Dem saa meget. Jeg havde ikke straks indviet ham fuldstændigt i min Hemmelighed. Ogsaa Kanakaerne havde forstaaet noget af det. De var nær ved at gaa fra Vid og Sans af Forskrækkelse ved Synet af mig. Jeg fik Montgomery paa mit Parti — i det mindste til Dels — men jeg og han havde et drøjt Stykke Arbejde med at forhindre Kanakaerne i at desertere. Det gjorde de for Resten