139
MENNESKEFABRIKATION.
gifter sig endogsaa. Men jeg kan gennemskue det altsammen, jeg kan se helt ind i deres Sjæle, og jeg ser, at de kun er Sjæle af Dyr, Dyr som maa gaa til Grunde — Sjæle som ikke indeholder andet end Harme og Lyst til at leve og tilfredsstille sine Drifter .... Og dog er der noget mærkværdigt ved dem. De er komplicerede, ligesom alle levende Væsener. Der er en Slags Opadstræben i dem, som dels er Forfængelighed, dels overflødig Kønsdrift, dels overflødig Nysgærrighed. Jeg føler det som en Spot over mig .... Men jeg nærer visse Forhaabninger med Hensyn til den Puma; jeg har haft et strængt Arbejde med dens Hoved og Hjærne ...."
"Og nu," sagde han og rejste sig op efter en lang Pavse, under hvilken vi havde været fordybede hver i sine Tanker, "hvad mener De nu? Er De endnu bange for mig?"
Jeg saa paa ham og saa kun en Mand med blegt Ansigt, hvidt Haar og rolige Øjne. Naar undtages denne Ro, dette Anstrøg af noget, der næsten var Skønhed, og som havde sin Aarsag i hans bestemte Stilfærdighed og hans pragtfulde Legemsbygning, saa han ikke stort anderledes ud end en Mængde andre hyggelige gamle Herrer. Jeg gøs.
