Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

6

DOKTOR MOREAUS Ø.


om hvordan jeg havde reddet mig i Jollen sammen med Constans og Helmar, om hvordan vi trak Lod, og hvorledes de faldt over Bord, da de havde rejst sig op i Baaden for at slaas. Han var øjensynligt tilfreds med den Oprigtighed, hvormed jeg fortalte min Historie. Jeg talte i ganske korte Sætninger, thi jeg følte mig jammerligt svag, og da jeg var færdig, førte han snart efter Samtalen hen paa Naturvidenskaberne og paa sine egne biologiske Studier. Han havde øjensynligt været en temmelig tarveligt begavet medicinsk Student og gled snart over til at tale om Londons Forlystelser. Han fortalte nogle Smaahistorier. "Nu er det ti Aar siden jeg forlod alt det," sagde han. "Hvor det dog var glade Dage! Men jeg bar mig ad som et Fæ ..... Ruinerede mig selv, førend jeg var en og tyve. Nu ser det vel ganske anderledes ud altsammen .... Naa, men jeg maa nok probere, om jeg kan finde det Bæst af en Kok, og se, om han ikke snart har Deres Lammekød færdigt."

Dyrets Brummen ovenover begyndte igen, saa pludseligt og med en saa rasende Vrede, at det gav et Sæt i mig. "Hvad er det?" raabte jeg efter ham, men Døren var allerede lukket. Han kom tilbage med det kogte Lammekød, og dets appetit-