162
DOKTOR MOREAUS Ø.
jeg mig over, at jeg nogensinde havde kunnet anse dem for Mennesker.
"Den Lov er bleven brudt," sagde Moreau.
"Ingen kan undslippe," lød det fra det sølvhaarede Væsen uden Ansigt. "Ingen kan undslippe," gentog Dyrefolkenes knælende Kreds.
"Hvem har gjort det?" raabte Moreau, idet han saa rundt paa deres Ansigter og smældede med Pisken. Det forekom mig, at Hyæne-Svinet saa nedslaaet ud, og det samme gjorde Leopard-Manden. Moreau standsede foran dette Væsen og stirrede paa det, medens det vred sig for hans Fødder i Erindring om og Frygt for uudholdelige Pinsler. "Hvem har gjort det?" gentog Moreau med Tordenrøst.
"Ond er den, der bryder Loven," sang Lovsigemanden.
Moreau saa Leopard-Manden ind i Øjnene, og hans Blik syntes at trænge ind i denne Skabnings Inderste.
"Den, som bryder Loven —" sagde Moreau, idet han tog sine Øjne bort fra Offeret og vendte sig om mod os. Det forekom mig, at der var et Anstrøg af Triumf i hans Stemme.
"— vender tilbage til Smærtens Hus," raabte
