Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

165

HVORLEDES DYREFOLKENE SMAGTE BLOD.


til mig med sine lumske Øjne, og de Øvrige kom løbende og raabende bagved os.

Leopard-Manden styrtede af Sted gennem de høje Rør, som slog sammen bagved ham og piskede M'ling i Ansigtet. Vi Andre, der kom bagefter, fandt en banet Vej for os, da vi naaede Rørene. Sporet førte igennem dem omtrent syv hundrede Alen, og derpaa ind i et tæt Krat, som sinkede os betydeligt, skønt vi gennemskred det i tæt Flok; Løvet baskede os i Ansigtet, Slyngplanternes Tove greb os under Hagen eller snoede sig om vore Ankler, tornede Planter greb fat i os og flaaede baade Klæder og Kød.

"Her er han krøbet igennem paa alle fire," stønnede Moreau, der nu var lige foran mig.

"Ingen kan undslippe," sagde Ulve-Bjørnen og lo mig op i Ansigtet af Glæde over Jagten.

Vi slap ud i et klippefuldt Terrain og saa foran os Vildtet, der løb raskt af Sted paa alle fire og snærrede ad os over sin Skulder. Ved dette Syn hylede Ulve-Menneskene af Henrykkelse. Væsenet havde endnu Klæder paa, og i Afstand saa dets Ansigt endnu menneskeligt ud, men det bevægede sine fire Lemmer paa Kattevis, og dets Holdning var et jaget Dyrs. Det sprang over nogle