Attende Kapitel..
Montgomerys "blaa Mandag".
Efter at have gjort dette, vasket os og spist. gik Montgomery og jeg ind i mit lille Værelse og begyndte for første Gang at drøfte vor Stillling alvorligt. Det var nu næsten Midnat. Han var saa godt som fuldstændigt ædru, men meget forvirret. Han havde i en mærkelig Grad staaet under Indflydelse af Moreaus Personlighed. Jeg tror ikke, at det nogensinde var faldet ham ind, at Moreau kunde dø. Denne Ulykke betød det samme som en pludselig Sammenstyrtning af de Sædvaner, der var blevne til en Del af hans Natur i de ti ensformige Aar eller mere, som han havde tilbragt her paa Øen. Han snakkede i uklare Udtryk, gav bagvendte Svar paa mine Spørgsmaal og hengav sig til vidtsvævende Betragtninger.
"Det er en asensdum Verden, vi lever i," sagde han. "Sikken et Roderi det altsammen er! jeg har jo slet ikke levet noget rigtigt Liv. Jeg
