Denne side er blevet korrekturlæst
215
ALENE BLANDT DYREFOLKENE.
Jeg gik forbi dem og ned i den næsten forladte Kløfts Skygge og Stank. I en tom Hytte gjorde jeg mig tilgode med nogle Frugter, og derpaa anbragte jeg nogle tilsølede og halvraadne Grene og Kæppe som en Barrikade foran Aabningen og lagde mig med Ansigtet mod denne og Haanden paa Revolveren; de sidste tredive Timer havde udtømt mine Kræfter, det trætte Legeme forlangte sin Ret, og jeg lod mig synke hen i en let Slummer, stolende paa, at dersom nogen fjærnede den skrøbelige Forhindring, som jeg havde bygget, vilde det gøre tilstrækkelig Støj til at redde mig fra en Overrumpling.
