35
DE HÆSLIGE MÆND I BAADEN.
mig, thi de havde ikke Plads til at tage mig om Bord i deres Baad.
Jeg var imidlertid kommen mig af mit hysteriske Anfald og besvarede tappert hans Prajen, da han nærmede sig. Jeg raabte til ham, at Jollen var næsten fuld af Vand, og han rakte mig en Pøs. Da Tovet mellem Baadene strammedes, gav det et Ryk i mig, saa at jeg gik bagover. I nogen Tid havde jeg travlt med at øse.
Først da jeg havde faaet øst Jollen læns — thi Vandet var kommen ind over Rælingen og Baaden var aldeles ikke læk — fik jeg Tid til igen at se paa Folkene i den store Baad.
Den hvidhaarede Mand sad endnu og betragtede mig vist, men med et noget forbløffet Udtryk, forekom det mig nu. Da mine Øjne mødte hans, tog han dem til sig og saa ned paa den Jagthund, der sad mellem hans Knæ. Som jeg allerede har bemærket, var han en kraftigt bygget Mand med en smuk Pande og temmelig stort skaarne Ansigtstræk; men hans Øjne havde disse ejendommeligt posede Øjenlaag, som ofte er Kendetegn paa en fremskreden Alder, og hans brede Mund med de sænkede Mundvige gav ham et Udtryk af haardnakket Bestemthed. Han talte med Montgomery, men saa sagte, at jeg ikke kunde høre, hvad han sagde.
