42
DOKTOR MOREAUS Ø.
Deres Sted, vilde jeg se mig forsigtigt for, hvor jeg gik hen. Han —" Han tøvede og syntes at skifte Sind med Hensyn til, hvad han vilde have sagt. "Aa, vil De ikke gøre mig den Tjeneste at hjælpe mig med disse Kaniner," sagde han saa.
Hans Fremgangsmaade med Hensyn til Kaninerne var ret ejendommelig. Jeg vadede ud sammen med ham og hjalp ham med at slæbe en af Kasserne i Land. Ikke saa snart var det gjort, førend han aabnede Laaget, stillede Kassen paa Enden og hældte dens levende Indhold ud paa Jorden. De faldt i en sprællende Dynge ovenpaa hverandre. Han klappede i Hænderne, og øjeblikkeligt forsvandt de med deres bekendte hoppende Løb op ad Strandbredden. Der var vel en femten eller tyve Stykker af dem. "Formér og mangfoldiggør jer, mine Venner," sagde Montgomery. "Opfyld Øen. Hidtil har vi haft en vis Mangel paa Kød her."
Mens jeg holdt Øje med de flygtende Kaniner, kom den hvidhaarede Mand tilbage med en Flaske Kognak og nogle Tvebakker. "Her er Noget til at begynde med, Prendick," sagde han i en langt mere fortrolig Tone end tidligere.
Jeg gjorde ingen Omstændigheder, men gav mig straks i Lag med Tvebakkerne, mens den
