25
nemlig meldt Sofia … og det var navnlig Doris, der var Skyld i det, sandsynligvis fordi man ikke vist sig saa høflig mod hende, som hun forlangte … naa ja — fra dette Øjeblik blev min Datter nødt til at tage det gule Kort, og kunde altsaa heller ikke mere bo sammen med os. Logisværtinden Amalia Feodorowna kunde ikke lide det … hun havde dog tidligere holdt med Doris … og Hr. Lebesjatnikow — hm — ja, det var netop i Anledning af den Historie han pryglede min Hustru. Han havde selv begyndt med at ville have fat i Sofia, men nu var pludselig hans Æresfølelse krænket. „Hvad!” sagde han, „skulde en dannet Mand som jeg bo i Hus sammen med saadan En!” Men det vilde Katharina ikke taale — hun tog Sofia i Forsvar … ja, saa gik det da saadan … Nu kommer Sofia kun hjem til os i Mørkningen og hjælper Katharina og giver os, hvad hun kan undvære. Hun har lejet et Værelse hos Kapernaunow. Han er lam, og saa stammer han; han har Kone og en Masse Børn, og de stammer allesammen — Konen med … De boer allesammen i én Stue — Sofia har et Værelse for sig selv … Hm, ja! — Stakler — det er meget smaat for dem — og saa stammer de … Jeg stod altsaa op næste Morgen og begav mig til Hans Ekscellence Iwan Athanasjewitsch … Kender De Hans Ekscellence? … Ikke? … Naa, saa kender De ikke et rigtig velsignet Menneske … Han er blød som Voks … han smelter som Voks — han havde virkelig Taarer i Øjnene, da han havde hørt al Ting. „Godt, Marmeladow,” sagde han, „Du har allerede en Gang skuffet min Tillid … men jeg tager Dig endnu en Gang — paa mit eget Ansvar — de selv samme Ord sagde han — „glem det ikke — gaa saa!” Jeg kyssede Støvet under hans Fødder — i Tankerne — og gik saa hjem
