mentlig en Mandsperson, der sidder med Benene — et tykt og et tyndt — over Kors; Billedet er iøvrigt, som De strax ser, så gjennemforvrænget, at det trodser enhver Beskrivelse; Endelig ser De her det tredje Billed: Picassos »Kvindelig Student«, ved hvis Beskrivelse jeg foretrækker nøje at følge Kunstkritikeren Deri, som beskæftiger sig med det i en Afhandling om »det nye Maleri«. Han siger: Først opsøger og finder man »Resterne« af et menneskeligt Hoved, som endnu lader sig erkjende. Midt i »Hovedet« ser man den fra højre til venstre gående »Næseryg« og til venstre for den findes højre Øje; det venstre, lukkede Øje ses rutschet ned i Næsesaddelen; derunder kan man sa maske »opdage« Spor af Mund og andre Ansigtsdele.
Til Tydning af slige dysmorphistiske Arbejder var der, da min Bog udkom, kun opstillet tre Hypotheser: Nogle mente, at Kunstnerne simpelthen førte Publikum bag Lyset (Svindelhypothesen), — andre, at det drejede sig om Psychopathers meningsløse og uskjønne Frembringelser (Sygdomshypothesen); andre endelig — deriblandt Kunsterne selv — mente, at man her stod over for det gammelkjendte Fænomen, at unge Genier, der indvarsler en ny Æra i Kunsten, til en Begyndelse
— 7 —
