— der vederlagsfrit spreder de store Forfatteres Værker i Millioner af Exemplarer over Rusland, er en af Bolschevismens Førstemænd; — og når Sovjet-Regimentets Festdage fejres, er det selve Wassily Kandinsky, det absolute Maleris Fader og Mester, der sammen med sine Elever pryder Moskwas Huse med farveprangende Kæmpelærreder.
Men heller ikke denne Samvirken har man, så vidt jeg kan se, Ret til at tyde som et Udtryk for, at Bolschevismen i Politik svarer til Expressionismen i Maler- og Billedhuggerkunst. Hvad der ligger til Grund for det Grautoffske Standpunkt er jo iøvrigt let at se; det er givet ved hans Betegnelse af Bolschevismen som »den uhyre Følelsesstrøm«, der nu udgyder sig over Europa; også Expressionismen er jo en stærkt følelsesbetonet Retning. Men selv om man går ind på den Betragtning, at her er et Berøringspunkt mellem den kunstneriske og politiske Bevægelse, så er der dog intet, der peger i Retning af den Væsensenhed, som Grautoff tager for givet. Hertil kommer desuden det afgjørende Forhold, at det i denne standende Strid ikke er den expressionistiske Kunstretning som Helhed men kun dens dysmorphistiske Strømning og Fløj, hvorom det drejer sig; man kan jo være en programtro »Expressionist« uden at deltage i den systematiserede Vrængebilled-Fabrikation, der nu tiljubles så kraftigt fra mange Sider, og som er ejendommelig for Dysmorphismen, den Retning, der har skabt sådanne Mennesker og Menneskesymboler som det S. 6 afbildede Christushoved med det atrofiske venstre Øje, den skæve Kubus på Næsen og det store Aarstal midt i Panden; — eller som den ejendommelige Skabning S. 6, af hvis to Ben det ene er krøllet, tykt og klovbærende, det andet glat, tyndt og hovbærende; medens de begge står i et umuligt Størrelsesforhold til det Sammensurium af Linier og Flader, som må formodes at være noget i Retning
— 17 —
