der igjen sit indtog; men nu pa kunstnerisk sikkert Grundlag«; og Rygtet om Naturflugtens sørgelige Fiasco er nået til Tydskland: »Man sagt, Picasso male heute wie Ingres«; det er Hausensteins Ord i hans Bog om Expressionismen fra 1919! Endnu et Vidnesbyrd fra Expressionisternes egen Lejr skal jeg nævne: Gösta Sandels, den unge svenske Kunstner, der fik et så
sørgeligt Endeligt i Spanien, og som selv tilhørte de modernes venstre Fløj, skriver kort før sin Død efter et Foraarsbesøg i Paris til sin Ven og Mæcen Konrad Pinæus, at han »har den uppfatningen, at en återgång till naturalismen (med modification) er i görningen,« og han tilføjer de betegnende Ord: »Efter alla dessa konvulsioner undrar man inte på, at enda räddningen för många är moder jord«. Efter slige Vidnesbyrd fra fransk, tydsk, svensk og dansk Side er der neppe Grund til at tvivle om, at disse Kunstens »Konvulsionære« allerede har ophørt at spille en nævneværdig Rolle i
— 42 —
