Denne side er blevet korrekturlæst
101
Hvordan Caveline gjorde sin Lykke.
Han var jo fremmed, men Herregud!
man veed at Nød bryder Love.
Han saa saa god og saa ærlig ud,
og Noget maa man jo vove,
og Den, der kjender de røde Hatte,
hvor lidt de taale, kan sagtens fatte,
at jeg blev glad.
Han sagde: „Jomfru, det er saa vaadt!“
Jeg svarte kort: „Ja det er’et.“
Han sagde: „Undskyld, jeg mener blot
at De faaer Tøjet fordær’et —
men maa jeg laane Dem Paraplyen,
saa kan De dog komme tør til Byen.
Tillader De!“
Men strax at takke, det syntes jeg
var ikke rigtig anstændigt,
og derfor svarte jeg ogsaa Nej,
saalænge det var nødvendigt;
men saa forsikkred han, at vi ha’de
just begge hjemme i samme Gade —
tænk, hvilket Held!
(7)
