Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/130

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

110

Hr. Madsens Vise.

En ny Vise
om hvorlunde Hr. Madsen rejste bort og kom
hjem igjen.




Sjunges omtrent som Capt. August von Smithens Vise og klinger vel til alle Instrumenter, især til Punscheglas.




:,: Herr Madsen :,: det var en fiffig Fyr
til Lyst og til Trøst og til Fryd og til Gammen,
skal jeg nu fortælle Jer Allesammen
:,: hvorledes :,: han drog paa Eventyr.

:,: Her gik han :,: og var i slet Humeur,
hans niende Kjæreste havde faa’t Nykker
og giftet sig med en afskyelig Brygger —
:,: og det maa :,: dog kaldes en Malheur.

:,: Og ærgret :,: han blev hvert Øjeblik.
Ja, knap det begyndte at dages, førend
hans Rykkere trommed Reveille paa Døren —
:,: og det er :,: slet ingen rar Musik.