Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/133

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

111

Hr. Madsens Vise.

:,: En Morgen :,: han sad og drak Thee —
da sprang han iveiret og slog sig for Panden
og vælted Maskinen og Koppen og Kanden
:,: og raabte :,: „Der fik jeg en Idee! —

:,: I tre Aar :,: jeg gik som Volontair! —
den Stilling er jeg nu forskrækkelig kjed af,
og Lønnen — den skal man just ej blive fed af —
:,: Jeg troer jeg :,: vil være Millionair!«

:,: Saa drog han :,: til Californien.
Derovre i Floderne laa han og pjadsked
og graved og roded og skylled og vasked
:,: i tre Aar :,: før han kom hjem igjen.

:,: Der fandt han :,: en Pokkers Mængde Guld,
det Meste var rigtignok Smaasand og Stumper,
men dog var der ogsaa forsvarlige Klumper,
:,: og hver Dag :,: han fik sin Pose fuld.

:,: Hans Hjemkomst :,: see den var nu galant!
Han sad i en Droschke med fire Fuxer,
Frakke af Sølv og forgyldte Buxer.
:,: og Knapper :,: af bare Diamant.

:,: En Kone :,: han havde ogsaa faa’t,
til tolv Millioner — og meer — var hun Ejer.
og saa var hun sort som en Skorsteensfejer.
:,: Forresten :,: det klædte hende godt.