114
Kjærlighedsminderne.
thi dersom hver Elsker en lignende tog
de mørkbrune Lokker ej længe forslog.
Den Ring her om Laura mig sørgeligt minder —
Et Evighedsbilled! — Betragt det engang:
en Slange, som rundt i en Cirkel sig vinder —
O Evighed, Du var kun tre Uger lang!
Men nu kan jeg godt Symboliken forstaae —
Hun vidste bestandigt at snoe sig, den Smaa!
Det Tørklæde med de broderede Ender
den skjønne Lisette en Aften mig gav.
Jeg fik det i Spøg, men med Suk jeg bekjender:
for Alvor jeg engang fik Nytte deraf —
Jeg tørred saamænd mine Øjne derpaa,
dengang, jeg i Lieutenantens Favn hende faa!
See her et Portrait af den yndige Jette —
See blot hvilke Øjne — see blot hvilken Mund!
Det skjænkede hun mig den smukke Brunette,
kort efter Forlovelsens salige Stund.
Det ligner grandgiveligt — Tvivl om De vil!
Grossereren har Originalen dertil.
Her har jeg fra Hanna en Pakke af Breve;
den brænder endnu i min Haand, som en Glød;
her sværger hun højt: Kun for mig vil hun leve,
kun mig vil hun elske i Liv og i Død.
De selvsamme Løfter i dette jeg saa —
kun saa jeg en anden Adresse derpaa! —
