Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/136

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

114

Kjærlighedsminderne.

thi dersom hver Elsker en lignende tog
de mørkbrune Lokker ej længe forslog.

Den Ring her om Laura mig sørgeligt minder —
Et Evighedsbilled! — Betragt det engang:
en Slange, som rundt i en Cirkel sig vinder —
O Evighed, Du var kun tre Uger lang!
Men nu kan jeg godt Symboliken forstaae —
Hun vidste bestandigt at snoe sig, den Smaa!

Det Tørklæde med de broderede Ender
den skjønne Lisette en Aften mig gav.
Jeg fik det i Spøg, men med Suk jeg bekjender:
for Alvor jeg engang fik Nytte deraf —
Jeg tørred saamænd mine Øjne derpaa,
dengang, jeg i Lieutenantens Favn hende faa!

See her et Portrait af den yndige Jette
See blot hvilke Øjne — see blot hvilken Mund!
Det skjænkede hun mig den smukke Brunette,
kort efter Forlovelsens salige Stund.
Det ligner grandgiveligt — Tvivl om De vil!
Grossereren har Originalen dertil.

Her har jeg fra Hanna en Pakke af Breve;
den brænder endnu i min Haand, som en Glød;
her sværger hun højt: Kun for mig vil hun leve,
kun mig vil hun elske i Liv og i Død.
De selvsamme Løfter i dette jeg saa —
kun saa jeg en anden Adresse derpaa! —