Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/152

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

130

Præludium.

Jeg skal ej dadle noget Godt,
ej plette noget Reent.
Mit Skjæmt er aldrig bitter Spot —
det er ej ilde meent!

 Om Kamp
 og Damp,
 om Bomber og Granater,
 om Flag
 og Slag
 og tappre Landsoldater,
om Sejrens Fryd og Ærens Dag
jeg tier stille; thi
engang var Det en Modesag —
men nu er det forbi!
 Psalmer og fromme aandelige Sange
klinge jo smukt — især til Orgelspil ——
Gjerne jeg synger dem, men jeg er bange
at ej min Stemme passer ret dertil.
 Nei hør
 saa før
 paa nogle simple Viser,
 lidt Fjas
 og Spads,
 maaskee et Par Betiser.
En halv Snees Sange gaaer Vel an? —
Jeg synger altsaa ni;
thi — tag tiltakke om De kan! —
den første er forbi.