Denne side er blevet korrekturlæst
142
De gyldne Dage.
Dog deres Døttre naadigt vi betragted,
med ømme Blik husvaled vi de Smaa.
Et saadant Blik det maatte flux besvares,
vi var elskværdige — Ja Gud, bevares!
I os man saa to sande Cavallerer,
paa vore Handsker fandtes ingen Plet;
vi havde Skjæg, som Gardeofficerer,
og saa en Gjæld — Jo den var ganske net!
Jeg troer saamænd endnu der existerer
en lille Nest, ifald jeg husker ret!
Kun den og saa vort „Non“ staaer nu tilbage
fra hine gyldne, lykkelige Dage!
