Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

15

Gulddaasen.

men da jeg holder lige lidt
af Djævlesort og Englehvidt,
saa troer jeg, at man nok saa godt
kan male ham med Graat i Graat —
— Ja saadan troer jeg, men ifald
min Mening støder Nogen, skal
jeg være rede til at tage
 den strax tilbage;
og Det, jeg vil fortælle, kan
paa ingen Maade hindre;
det gjør ham ej til større Mand
og heller ej til mindre.

Det var en dejlig Sommerdag,
da Solen paa sin Trone sad,
og smilte ned til Land og Stad
med allernaadigst Velbehag —
og Skoven bar sin største Pragt,
sin nye grønne Galladragt,
broderet i moderne Smag
med Blomster baade for og bag —
og Søens Bølger havde skyndt
sig frem i deres bedste Pynt;
de havde nemlig Alle faa’t
en Uniform af Sølv og Blaat —
og Himlen var saa klar og høj,
og smaa og store Fugle fløj
i Luften om med fuld Musik —
og rundtomkring paa Marken fik