20
Gulddaasen.
Dog, Alting har sin gode Grund —
selv det, at Herr Baronens Mund
gik saa forunderligt aflave.
Vi maae erindre: Carl Johan,
der var en usædvanlig Mand,
besad en usædvanlig Gave:
Han kunde sende Folk et Blik,
saa Sands og Samling reent forgik,
ja stod man ikke rigtig fast,
saa kunde det endogsaa hænde,
at man af sligt et Øjekast
blev seet aldeles overende.
Og det var just et saadant Blik
Baronen fik
i samme Stund, han aabned Munden,
og derfor var det ligefrem,
at den blev staaende paaklem,
mens Tungen laa, som lænkebunden,
og alle Tanker flygted væk ———
en saadan Skræk
er ikke just saa let forvunden.
Der stod den stakkels Gyllenstam
et Par Minutter stum og lam
som falden i magnetisk Dvale.
Omsider han sin Skræk betvang,
og prøvede for anden Gang
at tage Tilløb til en Tale;
han retted sig og sank sin Skræk,
