25
Gulddaasen.
forbanded Skjæbnen, Livet, Tiden,
drak Toddy først og Theevand siden;
men, da han nu til Slutning saa,
at Intet vilde slukke Sorgen,
saa tog han ind at svede paa,
og sov i Ro til næste Morgen.
Og Morgenstund
har Guld i Mund! —
Jeg troer, at Klokken knap var meer
end tre Qvarteer
til Elleve, da Hr. Baronen
med Velbehag slog Øjet op,
og følte sig til Sjæl og Krop
som luttret ved Transpirationen.
Nu stod han op, tog Slobrok paa
gik hen til Spejlet og besaa
sit mandige Physiognomi
en Stund deri;
og med en kjendelig Tilfredshed
kom han til Vished,
saavel om Formens Symetri
som om Couleurens Harmoni.
Og da han havde vendt og drejet
sig længe nok og overvejet
den hele Sag i Ro, han fandt,
at den igrunden var pikant,
men at der ikke her var Tale
selv om den ringeste Skandale.
