Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Sjælevandringen.

(Et afrikansk Sagn.)




Du nützlich Thier, das man mit Ekel nennet
und doch so gierig ist,
mein Lied soll nun die Welt, die sich verkennnet
belehren was Du bist.
Das Menschenvolk verachtet Dich vergebens!
Der weise Epicur
versprict uns ja das höchste Glück des Lebens,
wenn wir dir gleichen nur.
 Lob des Schweins, von Blumauer.




Etsteds i Afrika — Lad mig nu see!
Jeg troer bestemt, det var i Dahomeh;
men jeg er i det hele taget
kun meget slet bevandret i
det indre Afrikas Geografi, —
det har jeg mangen Gang beklaget. —
Nok er det, det var der i Nabolaget
et eller andet Sted, der boede
en gammel ærlig Præst, som troede
lidt meer, end Theologer ellers troer,