114
over et elegant Toilette, som endog tilsyneladende skulde være beskedent. Fru Duncker maatte bruge Tusinder og atter Tusinder, saaledes som hun klædte sig, kørte, købte og beværtede.
Her stod da to Kvinder og øste af samme Brønd. Var den dyb og rig nok dertil?
Fru Baltzer havde gjort op med sig selv, at en Ruin var mulig, og ligesaa sikkert bestemt sig til, at hun vilde udenfor Skudvidde, inden Bomben sprang. Selv om Forsigtigheden var overdreven, saa skadede den ikke: hun kunde maaske slippe Duncker et Aarstid og tage ham igen, hvis hendes Frygt var ugrundet. Hun vilde blot ikke risikere, at hendes Navn indvikledes i en mulig Skandale; hun vilde ikke paa ét Kort tabe en stor Gevinst. Derfor havde hun besluttet, at det lille Fredens Tempel paa Christianshavn skulde lukkes, indtil Krigen og Krisen var overstaaet.
Og samtidigt havde hun kastet sine Øjne paa Flemming.
Der taltes meget om ham, der skreves ogsaa endel om ham i Aviser. Han var i Skuddet. Duncker havde omtalt ham som en Fandens klog Knægt, der kunde faa det med Folk som
