148
Han saa’, at hun uden Bemærkning slog sig til Ro ved hans Meddelelse og fortsatte:
»Du vilde ud at spasere — men er det da for sent? Vejret er jo dejligt.«
Han var i Velvillighedsstemning overfor sin kønne, blide Kone — følte en vis Trang til at sone — trængte ogsaa til frisk Luft og god Mad. Og hun var henrykt over sin Mands store Venlighed og skyndte sig med at klæde sig elegantere paa.
Kort efter vandrede Højesteretssagfører Alexander Flemming med sin Frue ned ad Gaden — et stateligt og lykkeligt Par, hvad enhver kunde se.
De gik behageligt passiarende en Timestid langs Dosseringen og endte Turen i en god Restaurant, hvor Flemming trakterede sin Kone og sig selv paa det Bedste. Derpaa kørte de, mætte og vinglade, hjem.
Det var længe siden, at Fru Flemming havde været til en saadan Fest.
