Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/259

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

247

svarede ikke. Saa tilføjede Thurø ganske alvorligt:

»Og det er netop, hvad der er sket.«

Og dermed gik han. Men Kragh sank sammen, da han var borte. Thurø, Baltzer, han selv — alle dømte, alle vandrende den lige Vej til Ulykken. Kun Frahm gik med oprejst Hoved. Og han var forelsket i Melitta!

Og nu kom Melitta hjem til denne fælles Rædsel.