296
Flemming blev hende Svaret skyldig. Han maatte indrømme, Sandsynligheden talte for, at Kragh kunde sammenlægge Fru Baltzers tidligere Konsultation paa Kontoret og nuværende Besøg der i Huset til det rette Resultat. Men paa den anden Side, noget bestemt vidste Kragh ikke, og hvortil skulde han egentlig benytte sine Anelser? Desuden, Kragh var — det maatte man sige — en honnet Fyr, af hvem intet Ubehageligt kunde ventes.
Om det altsaa ikke generede Flemming, at Kragh vidste Besked?
Jo, nederdrægtigt. Men Kragh var dygtig, og hvad Fanden var der at gøre!
Ja, dette skulde hun naturligvis overlade til ham — men for sit Vedkommende vilde hun blot sige, at hun ansaa’ det for højst usandsynligt, at hun nogensinde oftere vilde sætte sine Ben herude, hvor hun kunde udsættes for sligt Spioneri.
Flemming faldt helt sammen af Forfærdelse. Han havde med Besvær indrettet sig et hyggeligt Tilflugtssted i denne Udørken af Kjøbenhavn. Her var baade Tæpper og gode Møbler og Lamper og alskens udsøgte Bekvemmeligheder.
